Om ejendommen 

Ejendommen har matr.nr. 702, Udenbys Vester Kvarter, København

Ejendommen blev bygget i 1886 og blev i 1976 solgt til den med købet for øje stiftede andelsforening for 720.000 kr. Omkring årtusindskiftet gennemgik ejendommen i lighed med den øvrige Saga-karré omfattende byfornyelsesarbejder, bl.a. med indretning af badeværelser i flertallet af lejlighederne og en fælles terrasse.

Abel Cathrine er medlem af Saga-karréens gårdlav, der blev stiftet i oktober 2005, og beboerne har dermed adgang til et stort og attraktivt gårdmiljø.